søndag den 21. februar 2016

Avisstriber - del 6


Fra klassisk avisstribe til Classic Star Wars

Dette er historien om hvordan forlaget Dark Horse fik omarbejdet de klassiske avisstriber til tegneserier i traditionel forstand. Dette arbejde blev så omfattende et arbejde, som medarbejderne på forlaget aldrig havde forstillet sig og nye arbejdsmetoder måtte opfindes.  Arbejdet blev påbegyndt allerede i 1991, kort efter at Dark Hores havde indgået en licensaftale med Lucasfilm om at udgive Star Wars tegneserier. Dark Horse havde salgssucces med Dark Empire og nu gjaldt det om at holde momentum. På Dark Horse håbede man, at dette blev den første serie af mange under titlen ”Classic Star Wars”. Hvad folkene bag kun havde turde håbe på, viste sig at holde stik. Arbejdet med Al Williamson og Archie Goodwins avisstriber blev kun begyndelsen og senere fulgte flere serier.

Den oprindelige avisstribe fra den 11. juli 1982.

Dark Horse valgte at starte ud med Williamson og Goodwins avisstriber, der blev bragt i aviserne hver dag fra 1980 til 1983. Deres arbejde blev det længste samarbejde i Star Wars tegneserie sammenhæng. Der var tale om et meget delikat arbejde som mange fans havde en holdning til og en mening om. Fans verden over var vokset op med de klassiske avisstriber og avisstriberne var forbundet med mange følelser. Det er ikke atypisk, at man kan læse om fans der fortæller, at de hver dag skyndte sig hjem fra skole for at læse dagens avisstribe. Og bagefter udklippes avisstriben og klistres ind i et skolehæfte. I virkeligheden laver mange fans deres helt egen tegneserieudgave af avisstriberne. Et arbejde der faktisk, på mange måder, kom til at ligne de arbejdsprocesser som Dark Horse kom til at genopfinde.

I 1990 havde forlaget Russ Cochran Publishing udgivet alle Williamsons og Goodwins avisstriber i et trebindsværk. Værket genoptrykte alle avisstriberne ubearbejdet og uredigeret fra fotostaterne i deres oprindelige sort/hvide format.

Side 254 bind 2 fra Russ Cochran Publishing.

Tankerne bag Classic Star Wars konceptet var, at ombygge avisstriberne til et ”rigtigt” tegneserie format i farve, uden at ændre betydeligt ved det originale materiale.
Ombygningen skulle ske på en måde så man kunne læse alle panelerne som en lang kontinuerlig historie, uden gentagne paneler og dialoger i talebobler. Samtidig skulle alle paneler tilpasses størrelsesmæssigt til en almindelig tegneserie side. Det var nemmere sagt end gjort. Standard dimensionerne på de originale tegninger, passede ikke sådan lige ind i et traditionelt tegneserieformat. Et af målene var at være så tro mod de originale tegninger som over hovedet muligt. Til alt held havde Al Williamson beholdt alle originale avisstriber og han udlånte glædeligt de originale materialer til Dark Horse. Han var også villig til at lave nye forsider til tegneserierne og han deltog gerne i at omtegne dele og lave enkelte nye paneler når behovet opstod undervejs i processen.

Processen med at producerer Classic Star Wars var en meget unik proces for Dark Horse. Normalt når en ny tegneserie skal produceres, ansættes talentfulde folk som manuskriptforfattere, tegnere, rentegnere og farvelæggere. Et manuskript bliver forfattet, som tegneren bruger til at tegne ud fra og rentegneren rentegner, tegnerens tegninger som så bliver farvelagt af farvelæggeren. Derefter bliver tegneserien tekstet og dialog bliver tilføjet sammen med lydeffekter. Det hele bliver herefter sendt tilbage til redaktøren der retter fejl eller laver de ændringer der kunne være behov for. Herefter sendes tegneserien til trykkeriet og bliver sat i produktion.

Anina Bennetts layout side.

Classic Star Wars viste sig hurtigt at være noget af en redigerings udfordring, dette til trods for at alle tegninger var tegnet og historien var skrevet. Valget af redaktør til denne udfordring faldt på Anina Bennett, der allerede var kendt for at forfatte Aliens historier for Dark Horse. Bennett indså hurtigt, at der var behov for at udvikle en ny metode til ombygningen af avisstriberne. Det var vigtigt at få skabt et system der kunne skabe klarhed over alle processer, så de kunne håndteres og give mening i en ny tegneserie udgave bestående af 10 år gamle avisstriber.

Processen begyndte med at redaktøren gennemgik alle avisstriber enkeltvis både de daglige– og søndagsavisstriber. Til dette brugte Bennett, Russ Cochran udgaverne og ved gennemgangen kunne hun hurtig konstaterer, hvor der var dobbelte paneler og dialog eller hvor der var brug for nye tegninger. Den måde en avisstribe er opbygget på, gør det meget svært at ombygge til en traditionel tegneserie. Avisstriber er konstrueret således at nye læsere, eller hvis en læser misser en dag eller to stadig, kan følge med og derfor er der mange gentagelser hver uge i både de daglige– og søndagsavisstriberne. Hele sider fra Russ Cochran udgaverne blev kopieret og brugt som reference til layoutet i ombygningsprocessen til Classic Star Wars.

Hvert panel fra Russ Cochran blev herefter omkonfigureret og nummereret til en midlertidig tegneserieside. Hvor hvert panel skulle være placeret, blev bestemt ud fra en tal- og bogstavs kombination hvor f.eks. ”1B” henviste til andet panel på side 1, ”3E” henviste til femte panel på side 3 osv. Samtidig tilføjede Bennett små instruktioner hvor der f.eks. ikke var tegninger, hvor der skulle tilføjes nye tegninger, en tegning skulle trimmes eller hvis noget skulle fjernes på en tegning. Især blev det en udfordring at fjerne datopåtegning, copyrights og akkrediteringsboks som var på hver eneste avisstribe. I flere tilfælde skulle der laves så store ændringer med f.eks., at talebobler blev sammenlagte og nye tegninger, at Bennett var nød til at lave en slags mock-up af de nye sider så Williamson kunne se meningen med de nye tegninger eller tilføjelser. Efterhånden som omkonfigureringen af siderne faldt på plads, blev der udarbejdet små oversigtssider af hele Classic Star Wars tegneserien som kunne vise placering og størrelse af paneler.

Den færdige side fra Classic Star Wars #10.

Goodwin og Williamsons lavede gennem årene 10 historier der efterfulgte hinanden men med forskellige antal avisstriber. På grund af det normale sideantal på 32 siden, var Dark Horse nød til at opdele hver historie i to numre. Dette kom til at betyde, at der skulle laves 20 numre af Classic Star Wars serien. For ikke at få skabt for mange cliffhanger slutninger, på historierne i hver tegneserie, var Dark Horse nødt til at variere sidetallet en smule mellem 24 til 32 sider pr. tegneserie.

På dette tidspunkt i processen overgik opgaverne fra Bennett, med ombygningen, til de layoutere der skulle digitalt op- eller nedskalere de gamle tegninger så de passede til det traditionelle tegneserieformat. Layouterene måtte meget omhyggeligt følge Bennetts instruktioner på mock-up siderne, så de kunne fjerne eller tilføje tegninger eller talebobler, tilføje nye tekster og rette fejl. Til dette brugte de fotostater som Williamson havde leveret og lavet af hans originale tegninger. Efterfølgende blev alle tegninger overført i fuld størrelse til tegneserie karton.

Originale forside af Al Williamson, farvelagte forside og den endelige side af Classic Star Wars #3.

Efter at layoutere var færdige, kom siderne tilbage til Bennet, som tjekkede for fejl og yderlig redigering. Herefter noterede Bennett små instrukser til Williamson for at vise hvor og hvad der skulle laves.

Derefter blev de nye sider sendt til Williamson som skulle lave de nye tegninger eller tilføjelser til de allerede eksisterende tegninger. Dette gjorde Williamson desværre kun til og med de første fem numre af Classic Star Wars serien, herefter blev det hans lærling, Allen Nunis, der overtog resten af serien. Da Williamson var færdig og havde returneret de nye sider til Dark Horse, kunne den sidste del af processen begynde med de ”nye” ombyggede sort/hvide sider. Endnu engang blev det Bennetts tur til det sidste tjek for fejl og problemer. Herefter bliver siderne scannet ind på en computer og gjort klar til farvelægning.


Steve Buccellatos farvelægningsside med farvekoder.

Kopier af siderne blev sendt til farvelæggeren Steve Buccellato, der farvelagde alle siderne i hånden og påskrev farvekoder ud fra hver farve han brugte. Buccellato sendte herefter de farvelagte sider med koder tilbage til Dark Horse for at disse kunne blive farvelagt på computeren. Ud fra koderne kunne farvelægningsteamet se hvilke farve der skulle bruges til at lave produktionspladerne. Produktionspladerne var en slags plastikfilm på størrelse med en almindlig tegneserie side. Hver plastikfilm bestod af fire forskellige produktionsplader, en i hver af de primære farver (Magenta, Cyan, Gul) og en til kontrasten sort. Disse plader blev sendt til trykkeriet og brugt til at trykke den færdige tegneserie.

Da serien udkom solgte den så enormt godt, at Dark Horse valgte at Williamson og Goodwins avisstriber ikke skulle blive de sidste der blev udgivet af forlaget. Næsten alle avisstriber blev udgivet i løbet af de kommende år under titlen Classic Star Wars. Mere om de der blev udgivet og om dem der mangler i en anden blog på et senere tidspunkt.

Classic Star Wars #10.

lørdag den 20. februar 2016

Contemporary Motivators

 

 
En af de mest interessante må siges at være Contemporary Motivators: Star Wars af Pendulum Press. Tegneserien eller boksen kaldes af selveste Steven J. Sansweet i hans berømte Star Wars bog; ”Star Wars Collectibles Price Guide”, kalder den for ”Den Hellige Gral” i Star Wars sammenhæng. Tegneserien er en alternativ tegneserieudgave af ”Star Wars: A New Hope”, og den er kortere og anderledes tegnet end Marvels version.

Tegneserien er i sort og hvid, og den indeholder også en kort biografi af George Lucas. Tegneserien bliver ofte omtalt som den hellige gral indenfor Star Wars tegneserier, og prisen er også derefter. Prisen kan hurtigt løbe op i 300-400 dollars for et slidt eksemplar. Selve tegneserien er skrevet af Linda A. Cadrain mens Charles Nicholas har tegnet historien.



Baggrunden for tegneserien er at Pendulum Press i 1978 gerne ville lave en bog/tegneserie der kunne fange børn med læsevanskeligheder interesse. Derfor lavede man en sort/hvid/orange papboks som indeholdte alle materialer som en underviser skulle bruge. Inden i boksen var der en instruktions bog som var møntet på underviseren og et kassettebånd hvor historien blev læst højt med lyde ol. Der medfulgte også et opgave ark til historien med klistermærker, "Goal Achieved", som kunne uddeles når opgaver var løst tilfredsstillende. Når alle havde løst alle opgaver kunne den medfølgende plakat hænges op i klasseværelset som udsmykning og bevis på at klassen havde fuldført og lavet alle opgaver. Med hele sættet medfulgte fem af de samme tegneserier. Det hele blev leveret i en blå vinyl papkasse.
Den komplette boks.


Her ses hele indholdet i boksen med de fem eksemplarer af tegneserien.

Bagsiden af boksen.

Underviser bogen med guldmærkerne.

Underviser bogen opslået med den sammenfoldet plakat.

Uddelingsarkene som var opgaver til historien i tegneserien.

"Belønningsplakaten" som kunne ophænges når alle havde gennemført alle opgaverne og læst tegneserien. 

Vinylboksen som hele undervisningssættet blev leveret i.



Historien følger ikke filmen slavisk hverken hvad angår dialogen og de lokaliteter og scener er blevet ændret. Alle de sot/hvid tegninger i bogen blev senere genbrugt som filmstrips i ”Star Wars Give-A-Show Projector”. Billederne blev farvelagt og de fleste talebobler fjernet. ”Give-A-Show Projector” var en simpel legetøjsprojekter hvor der medfulgt filmstrips som kunne projekteres op på en væg.

”Give-A-Show Projector” med filmstriperne.

Nogle fans har taget lyden fra kassettebåndet som lydspor til en lille Star Wars film og man har brugt filmstripsene fra ”Give-A-Show Projector” som billeder.

Du kan se filmen HER:

Mit eksemplar tog en del år at finde frem til og jeg er desværre ikke indehaver af kassen og kassettebåndet. Jeg har gennem årene kun set en komplet kasse til salg på auktion og da den nåede over $1.000 vinkede jeg pænt farvel og sagde til mig selv: “Den kommer nok en anden dag”. Det er så 20 år siden jeg sagde dette…


Star Wars: The Force Awakens tegneserieudgave


Det er lige blevet annonceret at forlaget Marvel vil udgive en tegneserie udgave af den nyeste Star Wars film: ”Star Wars: The Force Awakens”. Tegneserien vil komme i fem numre og vil blive skrevet af Chuck Wendig og tegnet af Luke Ross.

Dette er et stort brud med en gammel Star Wars tradition der begyndte for næsten 40 år siden og har forsat indtil Disney overtog Star Wars fra George Lucas. Den første Star Wars tegneserie udkom allerede den 12. april 1977, altså over en måned før Star Wars: A New Hope fik premierer i biograferne. Denne tradition grundlage Marvel selv dengang og forsatte med de to næste film; Empire Strikes Back og Return of the Jedi i begyndelsen af 1980´erne. Senere da forlaget Dark Horse overtog licensen, til at udgive Star Wars tegneserier, fulgte de traditionen med filmudgaverne af Episode 1, 2 og 3.


De første tegninger af karaktererne fra den kommende serie. 

Det har undret fans verden over, hvorfor Marvel, eller Disney har brudt med denne tradition. Der bliver spekuleret i, at handlingen i The Force Awakens for enhver pris skulle komme som et chok for biograf publikummet, og derfor ville Disney ikke risikerer at plottet blev kendt før filmen. Dette modsiges dog af andre der argumenterer med, at tegneserien blot kunne blive udgivet samtidig med filmen og ikke et halvt år efter og dermed kunne plottet ikke afsløres.


Forfatteren Chuck Wendig er ikke ukendt i Star Wars sammenhæng. I 2015 forfattede han romanen "Star Wars: Aftermath." Luke Ross, der er en kendt Marvel veteran, har tidligere lavet et par Star Wars titler for Dark Horse. I 2005 lavede han ”Star Wars: Republic #78: Loyalties” og i 2007 tegnede han ”Star Wars: Rebellion #8: The Ahakista Gambit”. Ross er heller ikke uvant med tegneserieudgaver af film da det var ham der tegnede ”Indiana Jones and the Kingdom of the Crystal Skull” i 2008.



Luke Ross er fra Brasilien og hans dåbsnavn er i virkeligheden Luciano Queiros. Ross begyndte at arbejde for Marvel allerede i begyndelsen af 1990´erne. Han er mest kendt for sit arbejde på titler som: Spectacular Spider-Man for Marvel, Jonah Hex for DC og Samurai: Heaven and Earth for Dark Horse. Siden 2008 har Luke Ross udelukkende arbejdet for Marvel på titler som Captain America, Avengers, Amazing Spider-Man, Dark Tower: The Gunslinger, Secret Avengers og Iron Man.


Til tegneserie websitet CBR fortæller, redaktøren på den kommende Star Wars udgave af filmen, Jordan D. White at: ”The Force Awakens slog benene fuldstændig væk under os første gang vi så den og vi kunne næsten ikke vente med at komme til at lege med disse nye fantastiske karakterer”. Han forsætter: "Nu har vi fået muligheden for at få dem ned på papir i tegneserieudgaven af filmen som vi er vilde med! Vi er alle fans, så det er med ren kærlighed vi kommer til at bringe dem til live i vores tegneserie”.


Tegneserie udgaven af ”Star Wars: The Force Awakens” vil få en følgeserie der kommer til at hedde: "Star Wars: Poe Dameron" der handler om Poe Dameron i tiden op til filmen.
Marvels "Star Wars: The Force Awakens" tegneserieudgave starter i juni 2016.


”Star Wars: Republic #78: Loyalties” fra Dark Horse i 2005. Senere udgivet af Marvel som en del af Legends serien.

søndag den 14. februar 2016

Avisstriber - del 5



I 1978 da der skulle udgives en Star Wars avisstribe valgte George Lucas og Charles Lippincott, der var markedsføringschefen på den første Star Wars film, at kontakte Al Williamson for at få ham til at tage opgaven. Al Williamson nåede at tegne to ugers avisstriber. Årsagen til at Williamson ikke fik jobbet er der forskellige udlægninger af. Den officielle historie har altid heddet, at Williamson var travlt beskæftiget med hans daglige avisstribe; Agent X-9.


Sidste år bragte Charles Lippincott en lidt anden version af historien via hans Facebook side. Her fortalte han:
”Da vi skulle sælge vores ide om en daglig avisstribe overfor LA Times, var det vores ide at bruge Al Williamson. Al tegnede 2 ugers striber til vores præsentation som George og jeg tog med til LA Times. På daværende tidspunkt var vi ikke klar over, at Times havde allerede besluttet sig for, at bruge Russ Manning da han allerede var deres in-house tegner. Det var lidt pinligt at gå tilbage til Al for, at fortælle ham at Times ønskede ikke at bruge ham. Det er ikke noget, man ønsker at fortælle en kunstner, efter at de har brugt to uger af deres tid til at færdiggøre en avisstribe til for at få jobbet, men Al var, som sædvanlig, en utrolig professionel og løftede ikke et bryn.”

Star Wars fans fik ikke Al Williamsons avisstriber, at se før engang i 1983 i James Van Hise's biografibog "The Art of Al Williamson". I denne bog er et genoptryk af de 12 Star Wars avisstriber som Al Williamson havde tegnet.
"The Art of Al Williamson".

Siden denne bogudgivelse har fans spekuleret over hvor de originale avisstriber blev af. Det første clue kom for et par år siden da Lucasfilm viste et billede fra George Lucas og Charles Lippincott´s kontor, hvor man på væggen kan se avisstriberne hænge ved siden af en masse Star Wars merchandise. Billedet blev udgivet i forbindelse mad et gammelt BBC interview med Carrie Fisher om den kommende film ”Empire Strikes Back”. Altså må billedet være fra omkring 1980.

Bemærk avisstriberne på væggen i baggrunden. Billedet er taget under et interview med Carrie Fisher på Lucas og Lippincott´s kontor.


Tidligere i 2015 skrev Charles Lippincott endnu en Facebook post hvor han viser billeder af de originale avisstriber fra hans private gemmer og skriver:
”Al gav den første uges avisstriber til George, og den anden uge til mig.”


Senere i samme tråd forsætter han:
”Jeg har fået fortalt, at George har fået hans avisstriber indrammet og at de hænger på væggen i hans dagligstue, men jeg ved det ikke med sikkerhed for han har aldrig inviteret mig hjem”.


Al Williamson i hans tegnestudio.

Da den nu afdøde Russ Manning måtte forlade arbejdet med avisstriberne på grund af hans dårlige helbred, fik Al Williamson jobbet. William havde dog andre forpligtelser han skulle færdiggøre inden han kunne påtage sig jobbet.

Nedenfor kan ses billederne fra Charles Lippincott´s samling af de originale avisstriber og billedet fra Lucasfilm med Carrie Fisher. Et genoptryk af selve avisstriberne fra bogen "The Art of Al Williamson" kan også ses. Som en lillebonus har jeg også uploaded selve interviewet med Carrie Fisher.

Original side fra Charles Lippincott´s private gemmer.

Closeup af en af Charles Lippincott´s originale sider der aldrig blev udgivet.







Avisstriber - del 4


De danske Star Wars avisstriber blev bragt i dagbladet B.T. 1979 – 1981. Avisen bragte en daglig stribe med alt Russ Mannings arbejde. De to sidste historier er dog af Alfredo Alcala og Archie Goodwin Det blev til 9 historier i alt. Den sidste historie: ”Han Solo ved stjernernes ende” (Han Solo at Stars' End) blev aldrig færdig på grund af en langvarig strejke der startede den 1. april og varede frem til den 15. juli 1981. Star Wars avisstriben blev i derefter afløst af Dallas-striben fra den kendte tv serie. Til alle historierne har man valgt ikke at bringe søndagsstriberene.

Alle de danske striber er oversat til dansk af Arbo Rasmussen.

Russ Manning med en original avisstribe udenfor hans hus.

Normalt når man, i 1979, skulle trykke en avisstribe udleverede avissyndikatet eller illustrationsbureauet nogle flotte ”Stats” som de hedder på engelsk eller fotostater på dansk. Disse fotostater var trykt i et lidt større format så avisen kunne nedskalerer striben til den ønskede størrelse. Af uransagelige årsager valgte man fra dansk side at bruge de svenske tegneserier; ”Serie-Nyt” som Stats til de dansk oversatte striber. Disse fik så indsat de oversatte talebobler og derefter trykt i B.T.

Sider fra det svenske Serie Nytt som bliver oversat til dansk. Bemærk taleboblerne der er ind klisteret.
 
Disse fotostatsoversættelser fandt jeg i en kasse med vintage Star Wars legetøj hos en person der ville sælge hans gamle legetøj engang i slut 1990érne. Han talte om at han havde fået tegneserierne fra et familiemedlem der hed Arbo Rasmussen og kunne fortælle historien som gengivet overfor.

Jeg havde lidt svært ved, at validere hans historie da jeg faktisk dengang ikke vidste at avisstriberne havde været udgivet i Danmark. Af disse ”Serie-Nyt” kom datoer frem og med dem i mine noter tog jeg en tur på Det Kongelige Bibliotek og gik i deres mikrofilm samling. Efter et par dages arbejde fandt jeg frem til alle Star Wars avisstriber og fik lavet en kopi af de fleste af historierne. I de gamle BT fremgik det ingen steder hvem oversætteren var og jeg kontaktede derfor B.T. På avisen kunne de bekræfte at oversætteren var Arbo Rasmussen og dermed blev den unge mands historie meget plausibel.

Den originale avisstribe Russ Manning tegnede ved siden af den danske udgave udklippet fra B.T.
 
På to af billederne kan man se de svenske blade der blev brugt til som fotostater til de danske oversættelser.

Jeg har også vedlagt endnu et billede af den originale stribe samt den samme stribe udklippet fra et dansk B.T. fra 1980.


Det sidste billede er to stk. originale amerikanske fotostater. Disse er desværre ikke fra samme historie.

Fotostat fra "Planet og Kadrill"



Avisstriber - del 3





Russ Manning lavede de sort/hvid avisstriber fra marts 1979 frem til august 1980. I 1994 besluttede forlaget Dark Hores at genudgive disse for længst udgået avisstriber, da disse aldrig tidligere havde været udgivet. For at kunne genudgive avisstriberne så de blev mere tidstypiske og morderne, skulle de ”ombygges” og farvelægges. Serien hvor avisstriberne blev udgivet kom til at hedde; Classic Star Wars: The Early Adventures og endte med af udkomme i 9 numre mellem 1994 til 1995.

Til at ”ombygge” avisstriberne til tegneserieblade havde man fået fignerne i den oprindelige rentegner der hjalp Russ Manning da han blev syg. Rentegneren var Rick Hoberg og han skulle også rentegne lidt i siderne så de kunne tilpasses formatet. Til at farvelægge avisstriberne havde man fået fat på Ray Murtaugh og Michael Allred lavede nye forsider.
Russ Manning døde desværre af kræft i 1981 og blev nød til, af helbredsmæssige årsager, at forlade produktionen af Star Wars avisstriber.

Processen med at farvelægge avisstriberne forgik på den måde at Rick Hoberg havde lavet ”nye” sider ud fra de gamle fotostater i nutidens tegneserie format. Disse sider blev så farvelagt i hånden og fik derefter påtegnet en farvekode til trykkeriet. Trykkerriet lavede så produktionsplader som var en slags plastikfilm på størrelse med en almindlig tegneserie side. Hver plastikfilm bestod af fire forskellige produktionsplader, en i hver af de primære farver (Magenta, Cyan, Gul) og en til kontrasten sort.

Nedenfor kan ses fire af de originale produktionsplader og hvis man kikker godt efter kan man stadig se farveraster på dem. Disse plader har jeg fået fat på gennem Dark Horses arkiv i Oregon da Disney overtog Star Wars og overdrog tegneserieproduktionen til Marvel. De havde derfor ingen værdi da Dark Hores ikke havde rettigheden til at genoptrykke dem længer.



Jeg har også taget et par fotos af de originale avisstriber fra LA. Times avisen fra den 13. og 15. oktober 1979. Samtidig har jeg inkluderet et billede af det færdige resultat i form af selve tegneserien fra 1994. Yderlig har jeg også vedhæftet et billede af en af de originale farvelægninger lavet af Ray Murtaugh med påtegnet farvekoder. Denne er desværre fra en af de andre historier af Russ Manning.

Avisstriber - del 2


Da Russ Manning måtte trække sig tilbage fra avisstriberne, på grund af sygdom, overtog Alfredo Alcala og afsluttede Mannings sidste historie. Al Williamson fik igen tilbudt at fortsætte den daglige serie og sagde ja tak men måtte lige afslutte sit andet arbejde, som han var i gang med. Alfredo Alcala kørte videre i fællesskab med Williamsons nære ven og kollega Archie Goodwin, indtil Williamson var ledig. Goodwin brugte dog ikke sit eget navn men pseudonymet Russ Helm. Man kan godt forstå, at Goodwin har brugt navnet Russ Helm, når man har læst de historier, han og Alcala har lavet. Historierne er det rene sludder og meget svære at følge med i.


Al Williamson i hans tegnestudio. Bemærk at på bordet ligge en færdig Star Wars avisstribe.

Archie Goodwin
 
Al Williamson startede i februar 1981 som tegner på Star Wars avisstriberne sammen med Archie Goodwin. Deres historier bliver af mange selv den dag i dag regnet for nogle af de bedste, der nogen sinde er lavet som tegneserie. Williamson og Goodwins arbejde fortsatte helt frem til den dag, da Star Wars avisstriberne blev stoppet i marts 1984, præcis på femårsdagen for den første Star Wars avisstribe. De var så gode og blev så godt modtaget af læserne, at Williamson og Goodwin blev hyret til at lave både tegneserien over ”Empire Strikes Back” og ”Return of the Jedi”. Begge leverede dog også materiale til den månedlige Star Wars serie, der kørte på forlaget Marvel. Faktisk blev Goodwin hyret som redaktør for bladet, da Roy Thomas stoppede.

De fleste af alle avishistorierne er blevet genudgivet på forlaget Dark Horse under titlen ”Classic Star Wars”. Der mangler kun to historier, og de regnes for så elendige, at vi nok heller ikke skal regne med at se dem i fremtiden. Så hvis man ønsker at læse dem, må man ud på samlermarkedet, og det kan blive meget dyrt. Alle "Classic Star Wars" er udgivet af forlaget Dark Hores i tre TPB.

Classic Star Wars #1-20 fra forlaget Dark Horse.

Classic Star Wars TPB #1-3.


I 1991 kom et nyt forlag på banen med en enkelt udgivelse. Det var forlaget Russ Cochrane Publishers, der udgav en luksusudgave med navnet Star Wars, Volumes 1-3 af alle Al Williamsons og Archie Goodwins avisstriber i tre bind i hardcover. Luksusudgaven er signeret og nummeret med et oplag på kun 2500 eksemplarer og er i en læderboks. Forordet er skrevet af George Lucas, hvor han skriver om sin passion for Williamsons og Goodwins arbejde.