Stjernekrigerne

I Danmark oplevede vi, i begyndelsen af 1984, at få en dansk fanlavet Star Wars tegneserie. Serien kom til at hedde ”Stjernekrigerne” og blev i skabt af to 15-årige drenge der hed Jimmi Jacobsen og Michael C. T. Andersen. De havde sammen den ene af det to Star Wars Fanklubber i Danmark i begyndelsen af 1980érne. De begge boede i Odense og udgav klubbladet, Jedi-Posten.

Det hele startede i Jedi-Postens nr. 1 i 1984 hvor Michael C. T. Andersen havde lavet sin egen, personlige Star Wars tegneserie i klubbladet der foregik umiddelbart efter Imperiet Slår Igen. I Jedi-Posten nr. 4 startede Michael C. T. Andersen på en tegneserie, der over tid udviklede sig til Stjernekrigerne hvor handlingen forgår lige efter hvor Jedi-Ridderen Vender Tilbage slap.

Undervejs blev det til flere Jedi-Specials og Stjernekrigerne Specials. Historierne er voldsomt inspireret af superhelte tegneserierne fra samtiden. I Jedi-Posten nr. 7 i 1986 overgik historierne til et separat hæfte med titlen Stjernekrigerne og allerede fra nr. 2 debuterede ung pige ved navn Elin Skjolden Jensen som tegner og forfatter af egne Star Wars-historier i samarbejde med Michael C. T. Andersen.

I 1987 lukkede Star Wars Fanklub: Jediridderne, og derefter valgt Michael C. T. Andersen selv at udgive Stjernekrigerne fra hans eget undergrundsforlag Focus Comics, med Stjernekrigerne nr. 5 i 1987. Gamle historier blev genoptrykt under titlen Jediridderne til nye læsere.

I 1988 blev John Søby Madsen medtegner og dette betød at Michael C. T. Andersen kunne lave en Stjernekrigerne spin-off serie der omhandler et møde mellem Han Solo og Mad Max. John Søby Madsen tegnede Michaels C. T. Andersens historier til de tre første numre af Han Solo og Mad Max, og Michael C. T. Andersen selv det afsluttede nr. 4 i 1989, og derefter forsatte John Søby Madsen med at tegne i Stjernekrigerne-serien, fra nr. 13 i 1989.
Med Stjernekrigerne nr. 14 fra 1989 kom der endnu en tegner med på holdet der hed Ulrik Kristiansen. Fra Stjernekrigerne nr. 21, i 1990 kom Ole Madsen også med på holdet.

I 1994 ville de fleste af folkene bag Stjernekrigerne stoppe serien for at gå egene veje. Michael C. T. Andersen ville gerne have at Stjernekrigerne blev afsluttet ordentligt, så han fortsatte alene. Mellem nr. 30, der udkom i 1995, og det afsluttende nr. 33 i 2005, gik der 10 år, før der kom en afslutning på Stjernekrigerne-sagaen.

Tegneserierne var fotokopieret sorte/hvide hæfter og deres læsertal var svingende, og kom sjældent over 50. Historierne var et absurd sammenrand af tegneserie inspireret helte og skurke fra det kendte Marvel univers. F.eks. gæsteoptrådte Maya og Tony, fra tv-serien Månebase Alpha og musikeren Prince i flere af numrene. Wedge Antilles var også en del af hovedpersongalleriet sammen med Boba Fett der havde et kompliceret, homo-erotiske forhold til Han Solo.

Hele serien er af svingende kvalitet men de bliver åbenlyst bedre efterhånden som serierne skrider frem og årene går. I de sidste numre er tegnekvaliteten faktisk så god, at den overgår nogle af de officielle Star Wars tegneserier der er blevet udgivet. Det vi vigtigste, efter min mening er at man kan mærke, gennem hele serien at den er lavet med en intens kærlighed og dyb personlig passion for Star Wars universet.

Jeg var så heldig at have kontakt med Michael C. T. Andersen, i begyndelsen af dette årtusinde, som skaffede mig næsten alle numrene fra dengang. Det kan diskuteres om disse Star Wars tegneserier rummer nogen monetær eller samler værdi men jeg overbevidst om den kulturelle værdi er den højeste og de udgør en meget vigtig del af den danske Star Wars fankulturs historie. Og det er nok for mig til, at de naturligvis skal indgå i min Star Wars samling på lige fod med Marvel eller Dark Horse.

Hele historien kan læses i det Himmelskibet nr. 46 som kan købes HER
Tak til Thomas Winter for hjælp til denne artikel.