Ewoks og Droids

De fleste Star Wars fans vil sikkert være enige med mig når, jeg påstår, at Star Wars er noget, man ikke kan få for meget af. Og hvorfor så det? Jo for der findes faktisk over tyve timer Star Wars, som de fleste fans aldrig har set. Der findes faktisk to tegnefilmsserier, der i USA kørte over to sæsoner, 1985 og 1986; Ewoks og Droids. Herhjemme har vi faktisk haft fornøjelsen af begge serier i deres fulde længde under fællesbetegnelsen: Stjernekrigens helte. Serierne blev vist på dansk TV2 i 1995.

I USA har der altid været tradition for at udgive tegneserier som supplement til de tegnefilm der bliver vist lørdag morgen i TV. Som supplement til Ewoks og Droids tegnefilmene udkom der en tegneserie med Droids og en tegneserie med Ewoks.  Disse blev udgivet af forlaget Star Comics, der var et af Marvels underselskaber. Ewokserien startede i maj 1985, men allerede i juli 1987 stoppede den. Der er kun udkommet 14 numre. Endnu værre gik det for Droids serien. Den startede et år senere end Ewoks serien, i april 1986 og sluttede allerede i juni 1987 efter blot 8 numre. Udgivelsen af begge serier var tilrettelagt således, at der hver måned udkom enten en Droids eller Ewoks, dvs. de kom på skift. En meget bemærkelsesværdig ting, ved de to serier er, at Ewoks, der kom først, aldrig er udgivet med titlen Star Wars. 

Den komplette oversigt over alle de amerikanske Droids.

Der var mange forskellige folk der lavede de to serier, men Dave Manak er den forfatter, der har skrevet over halvdelen af begge serier. Der har ligeledes været et væld af tegnere tilknyttet både Droids og Ewoks, men en af dem der optræder hyppigst er John Romita Sr., der er kendt for sine mange superhelte fortolkninger. Han har bl.a. tegnet Spider-Man (Edderkoppen), Daredevil (Dæmonen), Fantastic Four (Fantastiske Fire) osv. Når man ser på hvem, der har rentegnet serierne, bliver det endnu mere grumset. Men ét navn springer i øjnene, og det er Al Willianson, der er kendt og elsket for sit store tegnearbejde indenfor Star Wars universet. Det er blandt andet ham, der er kendt for at have tegnet eller rentegnet filmene til tegneserie.

Den komplette oversigt over alle de
amerikanske Ewoks.

Historierne er opbygget på samme måde som tegnefilmene med små afsluttede historier, politisk korrekthed samt morale. Selve historierne i henholdsvis tegnefilmene og tegneserierne har intet med hinanden at gøre. For Ewoks vedkommende er det de samme trættende rejsebeskrivelser og deres evindelige kamp mod de onde magiske fjender. I Droids tegneserierne er opbygningen den samme som i tegnefilmene. Artoo og Trepio skifter hele tiden ejere og rejser universet tyndt på forskellige missioner.

Selv om historierne er lavet for børn, er de fuldstændig banale og absurde. Historierne er ikke blot indholdsløse, de virker nærmest ligegyldige. Persongalleriet er, for Ewoks serien, det samme som i tegnefilmene, men for Droids vedkommende er der ingen gengangere. Birollerne består af de mest mærkværdige væsener, alt fra stenfolk til talende muldvarpe fra Tatooine osv.

En meget interessant ting ved de to serier er, at historierne krydser hinanden på bedste Marvel maner. I Droids nr. 4 forfølger Artoo og Trepio en Pod, der ryger ind i en ”time-warp” og må nødlande på Ewokernes planet, Endor. Wicket og hans venner hjælper C3PO og R2-D2 med at finde Pod`en. Historien ender heldigvis lykkeligt i Ewoks nr. 10. Man kan derfor undre sig over, hvorfor Ewoksne bliver overasket over at møde vores stjernehelte i Return of the Jedi og lader som om de aldrig har set hinanden.

En anden interessant ting er, at man i nr. 6, 7 og 8 af Droids, har lavet en nyfortolkning af "Star Wars: A New Hope". Det, man har gjort anderledes i denne fortolkning, er at man har valgt at lade læseren opleve filmen gennem Artoo og Trepios øjne. Samtidig er der tilføjet en masse små obskure bihistorier med de to helte. Bl.a. kan nævnes, at da R2 og 3PO forlader ”escape poden” på Tatooine, ryger R2 ned i et hul og havner i en hule, der er beboet af talende muldvarpe. Disse narrer Artoo og Trepio til at springe i gabet på et gigantstort syrefirben, der i desperation spytter dem ud og op igennem sandet fra en underjordisk hule! R2 og 3PO bliver derefter uvenner og går i hver sin retning, og filmen fortsætter. 

Tv. Engelsk udgave.
Th. Dark Horses Omnibus udgave.

Hvis man synes, at tegnefilmene er elendigt tegnet, så skriger man af grin, når man ser tegneserierne. Personerne i Ewoks tegnefilmene og tegneserierne ligner hinanden ret godt, mens det for Droids vedkommende går helt galt. Artoo og Trepio i tegnefilmene ligner ikke dem vi kender fra spillefilmene, men det er til at leve med. I tegneserierne kikser det fuldstændig til gengæld. De ligner absurde karikaturer på tegnefilmene og er malet i underlige farver. Selv om kvaliteten er elendig i de to serier, er de blevet forholdsvis sjældne samleobjekter. Dette skyldes dels, at de er udkommet i et mindre oplag og dels, at folk har kasseret dem på grund af den dårlige kvalitet. Herhjemme er de umulige at få fat på, da de aldrig er kommet til landet via de etablerede importører/forretninger. De få personer, der er i besiddelse af disse klenodier, har selv importeret dem fra den store verden. Til trods for latterligheden er prisen ikke til at grine af, da hvert enkelt blad hurtigt opnår den nette sum af $15 – 25 pr. stk.

De fire numre af Star Comics Magazine
med Droids og Ewoks.

Nogle få af Droids og Ewoks historierne blev genoptrykt allerede i 1985 i et lille magasin der hed: Star Comics. Magasinet var en pocket udgave bestående af forskellige kendte forskellige karakterer fra Marvel der var målrettet det yngste publikum. Droids og Ewoks medvirkede i fire numer nemlig 1, 2, 3 og 5. Magasinet løb frem til 1991 indtil det gik ind.

Begge serier blev genoptrykte i 2012 af forlaget Dark Horse i Omnibus: Droids and Ewoks. Serien samlede alle Marvels Droids og Ewoks tegneserie udgivelser i et samlet bind. Yderligere genoptrykte forlaget tre noveller der tidligere kun havde været udgivet af det engelske Marvel Comics;  1988 Ewoks Annual. Til juli 2016 udgiver Marvel også begge serier som Ominibus Hardback. Prisen bliver ca. 500.- Dkr.

Jeg er den lykkelige indehaver af den originale forside til Droids #8 som er tegnet og farvelagt af Ernie Colón. Forsiden er i to selvstendige dele eftersom forsiden må være trykt af to omgange. Samtidig har jeg også i min samling en originale side fra Ewoks #5 side 2 der er tegnet af Warren Kremer og rentegnet af Jacqueline Roettcher og Jon D'Agostino. 

På et senere tidspunkt i en kommende blog skal vil jeg beskæftige mig med de spanske udgaver af Droids og Ewoks. I Spanien forsatte man udgivelsen af Droids og Ewoks efter at de amerikanske tegneserier var gået ind. De spanske udgaver blev udgivet under titlen: ”MyComyc - Star Wars Droids - Las Aventuras de R2-D2 y C-3PO”.

Original forside til Droids #8

Original side til Ewoks #5 side 2.

Ewoks #5 side 2 og 3.

 

Avisstriber - del 6

Fra klassisk avisstribe til Classic Star Wars

Dette er historien om hvordan forlaget Dark Horse fik omarbejdet de klassiske avisstriber til tegneserier i traditionel forstand. Dette arbejde blev så omfattende et arbejde, som medarbejderne på forlaget aldrig havde forstillet sig og nye arbejdsmetoder måtte opfindes.  Arbejdet blev påbegyndt allerede i 1991, kort efter at Dark Hores havde indgået en licensaftale med Lucasfilm om at udgive Star Wars tegneserier. Dark Horse havde salgssucces med Dark Empire og nu gjaldt det om at holde momentum. På Dark Horse håbede man, at dette blev den første serie af mange under titlen ”Classic Star Wars”. Hvad folkene bag kun havde turde håbe på, viste sig at holde stik. Arbejdet med Al Williamson og Archie Goodwins avisstriber blev kun begyndelsen og senere fulgte flere serier.


Den oprindelige avisstribe fra den 11. juli 1982.

Dark Horse valgte at starte ud med Williamson og Goodwins avisstriber, der blev bragt i aviserne hver dag fra 1980 til 1983. Deres arbejde blev det længste samarbejde i Star Wars tegneserie sammenhæng. Der var tale om et meget delikat arbejde som mange fans havde en holdning til og en mening om. Fans verden over var vokset op med de klassiske avisstriber og avisstriberne var forbundet med mange følelser. Det er ikke atypisk, at man kan læse om fans der fortæller, at de hver dag skyndte sig hjem fra skole for at læse dagens avisstribe. Og bagefter udklippes avisstriben og klistres ind i et skolehæfte. I virkeligheden laver mange fans deres helt egen tegneserieudgave af avisstriberne. Et arbejde der faktisk, på mange måder, kom til at ligne de arbejdsprocesser som Dark Horse kom til at genopfinde.

I 1990 havde forlaget Russ Cochran Publishing udgivet alle Williamsons og Goodwins avisstriber i et trebindsværk. Værket genoptrykte alle avisstriberne ubearbejdet og uredigeret fra fotostaterne i deres oprindelige sort/hvide format.


Side 254 bind 2 fra Russ Cochran Publishing.

Tankerne bag Classic Star Wars konceptet var, at ombygge avisstriberne til et ”rigtigt” tegneserie format i farve, uden at ændre betydeligt ved det originale materiale.
Ombygningen skulle ske på en måde så man kunne læse alle panelerne som en lang kontinuerlig historie, uden gentagne paneler og dialoger i talebobler. Samtidig skulle alle paneler tilpasses størrelsesmæssigt til en almindelig tegneserie side. Det var nemmere sagt end gjort. Standard dimensionerne på de originale tegninger, passede ikke sådan lige ind i et traditionelt tegneserieformat. Et af målene var at være så tro mod de originale tegninger som over hovedet muligt. Til alt held havde Al Williamson beholdt alle originale avisstriber og han udlånte glædeligt de originale materialer til Dark Horse. Han var også villig til at lave nye forsider til tegneserierne og han deltog gerne i at omtegne dele og lave enkelte nye paneler når behovet opstod undervejs i processen.

Processen med at producerer Classic Star Wars var en meget unik proces for Dark Horse. Normalt når en ny tegneserie skal produceres, ansættes talentfulde folk som manuskriptforfattere, tegnere, rentegnere og farvelæggere. Et manuskript bliver forfattet, som tegneren bruger til at tegne ud fra og rentegneren rentegner, tegnerens tegninger som så bliver farvelagt af farvelæggeren. Derefter bliver tegneserien tekstet og dialog bliver tilføjet sammen med lydeffekter. Det hele bliver herefter sendt tilbage til redaktøren der retter fejl eller laver de ændringer der kunne være behov for. Herefter sendes tegneserien til trykkeriet og bliver sat i produktion.


Anina Bennetts layout side.

Classic Star Wars viste sig hurtigt at være noget af en redigerings udfordring, dette til trods for at alle tegninger var tegnet og historien var skrevet. Valget af redaktør til denne udfordring faldt på Anina Bennett, der allerede var kendt for at forfatte Aliens historier for Dark Horse. Bennett indså hurtigt, at der var behov for at udvikle en ny metode til ombygningen af avisstriberne. Det var vigtigt at få skabt et system der kunne skabe klarhed over alle processer, så de kunne håndteres og give mening i en ny tegneserie udgave bestående af 10 år gamle avisstriber.

Processen begyndte med at redaktøren gennemgik alle avisstriber enkeltvis både de daglige– og søndagsavisstriber. Til dette brugte Bennett, Russ Cochran udgaverne og ved gennemgangen kunne hun hurtig konstaterer, hvor der var dobbelte paneler og dialog eller hvor der var brug for nye tegninger. Den måde en avisstribe er opbygget på, gør det meget svært at ombygge til en traditionel tegneserie. Avisstriber er konstrueret således at nye læsere, eller hvis en læser misser en dag eller to stadig, kan følge med og derfor er der mange gentagelser hver uge i både de daglige– og søndagsavisstriberne. Hele sider fra Russ Cochran udgaverne blev kopieret og brugt som reference til layoutet i ombygningsprocessen til Classic Star Wars.

Hvert panel fra Russ Cochran blev herefter omkonfigureret og nummereret til en midlertidig tegneserieside. Hvor hvert panel skulle være placeret, blev bestemt ud fra en tal- og bogstavs kombination hvor f.eks. ”1B” henviste til andet panel på side 1, ”3E” henviste til femte panel på side 3 osv. Samtidig tilføjede Bennett små instruktioner hvor der f.eks. ikke var tegninger, hvor der skulle tilføjes nye tegninger, en tegning skulle trimmes eller hvis noget skulle fjernes på en tegning. Især blev det en udfordring at fjerne datopåtegning, copyrights og akkrediteringsboks som var på hver eneste avisstribe. I flere tilfælde skulle der laves så store ændringer med f.eks., at talebobler blev sammenlagte og nye tegninger, at Bennett var nød til at lave en slags mock-up af de nye sider så Williamson kunne se meningen med de nye tegninger eller tilføjelser. Efterhånden som omkonfigureringen af siderne faldt på plads, blev der udarbejdet små oversigtssider af hele Classic Star Wars tegneserien som kunne vise placering og størrelse af paneler.


Den færdige side fra Classic Star Wars #10.

Goodwin og Williamsons lavede gennem årene 10 historier der efterfulgte hinanden men med forskellige antal avisstriber. På grund af det normale sideantal på 32 siden, var Dark Horse nød til at opdele hver historie i to numre. Dette kom til at betyde, at der skulle laves 20 numre af Classic Star Wars serien. For ikke at få skabt for mange cliffhanger slutninger, på historierne i hver tegneserie, var Dark Horse nødt til at variere sidetallet en smule mellem 24 til 32 sider pr. tegneserie.

På dette tidspunkt i processen overgik opgaverne fra Bennett, med ombygningen, til de layoutere der skulle digitalt op- eller nedskalere de gamle tegninger så de passede til det traditionelle tegneserieformat. Layouterene måtte meget omhyggeligt følge Bennetts instruktioner på mock-up siderne, så de kunne fjerne eller tilføje tegninger eller talebobler, tilføje nye tekster og rette fejl. Til dette brugte de fotostater som Williamson havde leveret og lavet af hans originale tegninger. Efterfølgende blev alle tegninger overført i fuld størrelse til tegneserie karton.

Originale forside af Al Williamson, farvelagte forside og den endelige side af Classic Star Wars #3.

Efter at layoutere var færdige, kom siderne tilbage til Bennet, som tjekkede for fejl og yderlig redigering. Herefter noterede Bennett små instrukser til Williamson for at vise hvor og hvad der skulle laves.

Derefter blev de nye sider sendt til Williamson som skulle lave de nye tegninger eller tilføjelser til de allerede eksisterende tegninger. Dette gjorde Williamson desværre kun til og med de første fem numre af Classic Star Wars serien, herefter blev det hans lærling, Allen Nunis, der overtog resten af serien. Da Williamson var færdig og havde returneret de nye sider til Dark Horse, kunne den sidste del af processen begynde med de ”nye” ombyggede sort/hvide sider. Endnu engang blev det Bennetts tur til det sidste tjek for fejl og problemer. Herefter bliver siderne scannet ind på en computer og gjort klar til farvelægning.



Steve Buccellatos farvelægningsside med farvekoder.

Kopier af siderne blev sendt til farvelæggeren Steve Buccellato, der farvelagde alle siderne i hånden og påskrev farvekoder ud fra hver farve han brugte. Buccellato sendte herefter de farvelagte sider med koder tilbage til Dark Horse for at disse kunne blive farvelagt på computeren. Ud fra koderne kunne farvelægningsteamet se hvilke farve der skulle bruges til at lave produktionspladerne. Produktionspladerne var en slags plastikfilm på størrelse med en almindlig tegneserie side. Hver plastikfilm bestod af fire forskellige produktionsplader, en i hver af de primære farver (Magenta, Cyan, Gul) og en til kontrasten sort. Disse plader blev sendt til trykkeriet og brugt til at trykke den færdige tegneserie.

Da serien udkom solgte den så enormt godt, at Dark Horse valgte at Williamson og Goodwins avisstriber ikke skulle blive de sidste der blev udgivet af forlaget. Næsten alle avisstriber blev udgivet i løbet af de kommende år under titlen Classic Star Wars. Mere om de der blev udgivet og om dem der mangler i en anden blog på et senere tidspunkt.


Classic Star Wars #10.

Avisstriber - del 5

I 1978 da der skulle udgives en Star Wars avisstribe valgte George Lucas og Charles Lippincott, der var markedsføringschefen på den første Star Wars film, at kontakte Al Williamson for at få ham til at tage opgaven. Al Williamson nåede at tegne to ugers avisstriber. Årsagen til at Williamson ikke fik jobbet er der forskellige udlægninger af. Den officielle historie har altid heddet, at Williamson var travlt beskæftiget med hans daglige avisstribe; Agent X-9.

Sidste år bragte Charles Lippincott en lidt anden version af historien via hans Facebook side. Her fortalte han:
”Da vi skulle sælge vores ide om en daglig avisstribe overfor LA Times, var det vores ide at bruge Al Williamson. Al tegnede 2 ugers striber til vores præsentation som George og jeg tog med til LA Times. På daværende tidspunkt var vi ikke klar over, at Times havde allerede besluttet sig for, at bruge Russ Manning da han allerede var deres in-house tegner. Det var lidt pinligt at gå tilbage til Al for, at fortælle ham at Times ønskede ikke at bruge ham. Det er ikke noget, man ønsker at fortælle en kunstner, efter at de har brugt to uger af deres tid til at færdiggøre en avisstribe til for at få jobbet, men Al var, som sædvanlig, en utrolig professionel og løftede ikke et bryn.”

Star Wars fans fik ikke Al Williamsons avisstriber, at se før engang i 1983 i James Van Hise's biografibog "The Art of Al Williamson". I denne bog er et genoptryk af de 12 Star Wars avisstriber som Al Williamson havde tegnet.

"The Art of Al Williamson".

Siden denne bogudgivelse har fans spekuleret over hvor de originale avisstriber blev af. Det første clue kom for et par år siden da Lucasfilm viste et billede fra George Lucas og Charles Lippincott´s kontor, hvor man på væggen kan se avisstriberne hænge ved siden af en masse Star Wars merchandise. Billedet blev udgivet i forbindelse mad et gammelt BBC interview med Carrie Fisher om den kommende film ”Empire Strikes Back”. Altså må billedet være fra omkring 1980.

Bemærk avisstriberne på væggen i baggrunden. Billedet er taget under et interview med Carrie Fisher på Lucas og Lippincott´s kontor.

Tidligere i 2015 skrev Charles Lippincott endnu en Facebook post hvor han viser billeder af de originale avisstriber fra hans private gemmer og skriver:
”Al gav den første uges avisstriber til George, og den anden uge til mig.”

Senere i samme tråd forsætter han:
”Jeg har fået fortalt, at George har fået hans avisstriber indrammet og at de hænger på væggen i hans dagligstue, men jeg ved det ikke med sikkerhed for han har aldrig inviteret mig hjem”.

Al Williamson i hans tegnestudio.

Da den nu afdøde Russ Manning måtte forlade arbejdet med avisstriberne på grund af hans dårlige helbred, fik Al Williamson jobbet. William havde dog andre forpligtelser han skulle færdiggøre inden han kunne påtage sig jobbet.

Nedenfor kan ses billederne fra Charles Lippincott´s samling af de originale avisstriber og billedet fra Lucasfilm med Carrie Fisher. Et genoptryk af selve avisstriberne fra bogen "The Art of Al Williamson" kan også ses. Som en lillebonus har jeg også uploaded selve interviewet med Carrie Fisher.

Original side fra Charles Lippincott´s private gemmer.

Closeup af en af Charles Lippincott´s originale sider der aldrig blev udgivet.

Avisstriber - del 2

Da Russ Manning måtte trække sig tilbage fra avisstriberne, på grund af sygdom, overtog Alfredo Alcala og afsluttede Mannings sidste historie. Al Williamson fik igen tilbudt at fortsætte den daglige serie og sagde ja tak men måtte lige afslutte sit andet arbejde, som han var i gang med. Alfredo Alcala kørte videre i fællesskab med Williamsons nære ven og kollega Archie Goodwin, indtil Williamson var ledig. Goodwin brugte dog ikke sit eget navn men pseudonymet Russ Helm. Man kan godt forstå, at Goodwin har brugt navnet Russ Helm, når man har læst de historier, han og Alcala har lavet. Historierne er det rene sludder og meget svære at følge med i.



Al Williamson i hans tegnestudio. Bemærk at på bordet ligge en færdig Star Wars avisstribe.

Archie Goodwin

 

Al Williamson startede i februar 1981 som tegner på Star Wars avisstriberne sammen med Archie Goodwin. Deres historier bliver af mange selv den dag i dag regnet for nogle af de bedste, der nogen sinde er lavet som tegneserie. Williamson og Goodwins arbejde fortsatte helt frem til den dag, da Star Wars avisstriberne blev stoppet i marts 1984, præcis på femårsdagen for den første Star Wars avisstribe. De var så gode og blev så godt modtaget af læserne, at Williamson og Goodwin blev hyret til at lave både tegneserien over ”Empire Strikes Back” og ”Return of the Jedi”. Begge leverede dog også materiale til den månedlige Star Wars serie, der kørte på forlaget Marvel. Faktisk blev Goodwin hyret som redaktør for bladet, da Roy Thomas stoppede.

De fleste af alle avishistorierne er blevet genudgivet på forlaget Dark Horse under titlen ”Classic Star Wars”. Der mangler kun to historier, og de regnes for så elendige, at vi nok heller ikke skal regne med at se dem i fremtiden. Så hvis man ønsker at læse dem, må man ud på samlermarkedet, og det kan blive meget dyrt. Alle "Classic Star Wars" er udgivet af forlaget Dark Hores i tre TPB.


Classic Star Wars #1-20 fra forlaget Dark Horse.

Classic Star Wars TPB #1-3.

I 1991 kom et nyt forlag på banen med en enkelt udgivelse. Det var forlaget Russ Cochrane Publishers, der udgav en luksusudgave med navnet Star Wars, Volumes 1-3 af alle Al Williamsons og Archie Goodwins avisstriber i tre bind i hardcover. Luksusudgaven er signeret og nummeret med et oplag på kun 2500 eksemplarer og er i en læderboks. Forordet er skrevet af George Lucas, hvor han skriver om sin passion for Williamsons og Goodwins arbejde.

Avisstriber - del 1

I 1977, da der skulle laves en tegneserie over filmen ”Star Wars: A New Hope”. George Lucas ønskede selv, at det skulle være Al Williamson, der skulle lave tegneserien. Lucas var meget inspiret af Al Williamsons mangeårige arbejde med Flash Gordon eller Jens Lyn, som han hedder på dansk. George Lucas var opvokset med Jens Lyn gennem 50’erne og 60’erne. 

Russ Manning med en model af C3-PO

Tegneserien skulle i første omgang være en avisstribe, der ville udkomme hver dag i alle større aviser i USA. Williamson gik da også i gang med denne opgave men måtte opgive på grund af arbejdspresset på serien Agent X-9. Han nåede dog at producere to ugers avisstriber, der aldrig blev udgivet. Der skulle gå mange år før Williamsons avisstriber skulle se dagens lys. Første og eneste gang, at disse striber kom til ære og værdighed, var i bogen: ”The Art of Al Williamson” fra 1983. Russ Manning, der er kendt for Tarzan og Magnus Robot Fighter, overtog så arbejdet på den daglige avisstribe, og det gjorde han i flere år.

Jeg var så heldig i slut 1990érne at få fat på alle avisstirber fra gamle amerikanske aviser. Det var et samlerarbejde at finde frem til dem alle. I begyndelsen af ´00érne fik jeg fat af i en original Star Wars stribe af Russ Manning som jeg dengang gav en mindre formue for.

Original Russ Manning som er i min besiddelse samt den danske avisstribe fra BT. Bemærk at Rick Hoberg har rentegnet.

Kinesisk bootleg Star Wars tegneserier

 

"Xing Qiu Da Zhan"

Indtil maj 2014 levede den vestlige Star Wars verden i lykkelig uvidenhed om, at der fandtes flere kinesiske bootleg tegneserieudgaver af de elskede film. Tegneserierne var et forsøg på at lukrere og få adgang til et af den vestlige verdens store eventyr i 1980'erne. Under den kolde krig havde kineserne ikke adgang til de officielle Star Wars film og tegneserier. Kina var dengang meget isoleret, fra den vestlige kultur og Hollywood, efter Mao´s kultur revolution. Faktisk skulle der gå næsten fire årtier før kinesiske biografgængere lovligt kunne se den klassiske trilogi i biografen.

 

I 2014 var, en amerikansk historie professor ved navn Maggie Greene fra Montana State University, på feltarbejde i Shanghai. Maggie Greene er meget kendt, i visse tegneseriekredse, for hendes passion og formidling af kinesiske tegneserier, også kendt som ”lianhuanhua”. Under hendes feltarbejde kom hun forbi en bogmesse der blev afholdt i et tempel i Shanghai og her opdagede hun en mystisk ”lianhuanhua” men det mærkelige navn ”Xing Qiu Da Zhan” (figur A).

 

Tegneserierne er udgivet i traditionel kinesisk tegneseriestil der har en størrelse så den kan ligge i en hånd, trykt i en meget dårlig papir kvalitet med et til tider næsten udvisket sort/hvidt tryk. Disse tegneserier kaldes for ”lianhuanhua” og er ofte blevet brugt af det kinesiske styre til propaganda som formål, til at skildre historiske begivenheder eller vestlige film. Op igennem hele det 20. århundrede har ”lianhuanhua” været en slags tegnet billedbog med fortløbende billeder og tekst der udgør en historie.

 

”Xing Qiu Da Zhan” der på kinesisk betyder Star Wars er tegneserieudgaven som film. Eller næsten... ”Xing Qiu Da Zhan” er en kinesisk fortolkning med nogle mystiske forskelligheder der absolut ingen mening giver. Tegneserierne følger godt nok plottet fra filmene men visuelt træffer kunstneren nogle underlige valg, hvor nogle af valgene nok bunder i manglende kildematerialer, mens andre valg står hen i det uvisse.

 

Maggie Greenes fund (figur A) fik i 2014 en del opmærksomhed i de mere amerikanske nørdemedier hvilket skabte en del undren i Kina. Dette fik i 2015 den kinesiske avis, The South China Morning Post, til at interviewe Maggie Greene. I avisen fortæller hun om hendes fascination af kinesiske ”lianhuanhua”:

"Jeg finder hele stilen meget fascinerende. Et godt eksempel er de mange forskellige skildringer der gøres af kvinder. Dette har jeg bemærket på især i mange af 1980ér og tidlig 1990ér propaganda lianhuanhua. Prinsesse Leia ser f.eks. ud som om hun er af Uighur oprindelse. (Uighur er en etnisk gruppe fra den nordvestlige kinesiske provins Xinjiang Uighur Autonome Region - Red.) hvilket jeg syntes er meget interessant”.

 

"Jeg har også været fascineret af den måde som Kennedy Space Center optræder på i historien på Darth Vaders kort (side 75 - Red.) og hvorfor nogle kinesere så det som noget farligt”. Hun tilføjer: ”Gud ved hvilke materialer og tanker kunstneren arbejder ud fra? Det er mig en gåde”.

 

Udover de eksempler som Maggie Greene giver, kan andre bizarre nævnes; at Chewbacca ligner en abe fra Planets of the Apes, udseende på rumskibene ligner de jordiske koldkrigs fly fra 1950érne, Darth Vader der rider en triceratops dinosaur eller mystiske imitationer af det vestlige liv såsom tante Berus køkken i Lukes barndomshjem på Tatooine. Den mest sandsynlige forklaring er formentlig, at man ikke har haft adgang til ordentligt kildematerialer, til at kunne tegne tegneserien ordentligt så den lignede filmen, men i stedet har kunstneren illustreret ud fra sin egen forforståelse.

”Xing Qiu Da Zhan”, (figur A) der er på 142 sider, er skrevet af Zhou Jinzhuo (周金灼) og tegnet af Song Feideng (宋飛等). Forlaget er Popular Science Press, Guangzhou Branch (科學普及出版社廣)

Siden Maggie Greenes fund er der dukket flere kinesiske bootleg tegneserie udgaver op af alle de klassiske Star Wars film. Indtil videre er det lykkedes mig at finde frem til seks forskellige udgaver af A New Hop, tre forskellige udgaver af Empire Striks Back, en af Return of the Jedi og tre udgaver af avisstriber.

Den anden (figur B) af de seks udgaver er udgivet i 1981 i traditionel ”lianhuanhua” format og her har kunstneren tydeligvist haft adgang til reference materialer da de fleste af tegningerne er kendte billeder fra filmen. Tegningerne er ganske godt tegnet og historien følger filmen meget tæt. Forsiden er et sammensat maleri af to kendte foto stills fra filmen. 

 

Den tredje udgave (figur C) er lavet i 1982 ligeledes i ”lianhuanhua” format. Endnu engang har kunstneren åbenlyst haft adgang til officielle kilder. I denne udgave er stregen lagt meget op af en realistisk streg der ligner noget fra filmen og der brugt mange skyggeeffekter. Et eksempel er, at Chewbacca faktisk ligner sig selv fra filmene, hvilket må siges at være en sjældenhed i disse kinesiske udgaver. Når det kommer til Darth Vader er det overraskende, at se at der er taget væsentlige flere friheder. I denne udgave ligner han mere Dark Helmet fra Spaceball.

Der tages også flere friheder i forhold til selve historien bl.a. kan nævnes at det hele starter med at Luke ser Prinsesse Leias hologram besked. 1982 udgaven er den absolutte flotteste stilmæssige udgave af A New Hop.

Forsiden har intet med Star Wars at gøre og personen der er illustreret, ligner at han er iført en 1950ér udgave af en rumdragt.

 

Den fjerde tegneserieudgave, (figur D og E) af A New Hope, er i to bind og er også udgivet i 1982 i traditionelt ”lianhuanhua” format. Kunstneren der har tegnet denne udgave minder i stil meget om Jesse Santos fra Gold Key Publishing. Ud fra den måde tegneserien er tegnet på, må der være tale om, at kunstneren har haft adgang til fotos fra A New Hope og Empire Strikes Back men det virker ikke som om han har set filmen.

Historien følger filmen ganske tæt, selvom den afviger på nogle mystiske punkter. Prinsesse Leia har tøjet fra Bespin på og Luke har en sort Jedi dragt på som ser ud som den i Return of the Jedi. Chewbacca ligner mere en abe end en Wookiee og R2-D2 og C-3PO´s flugt fra Tantive IV ser ud som det amerikanske militær har skudt dem ned. Luke´s landspeeder ser ud som om den stammer fra en episode af tv-serien Buck Roger.

Forsiden til denne udgave er meget Star Wars-agtig og har samme forside til begge bind. Det er ud som om man har ladet sig inspirerer af den første poster der kom til Revenge of the Jedi, der siden kom til at hedder Return of the Jedi.

 

Femte udgave (figur F) af filmen er fra 1983 og her følges historien fra fuldstændig. Til gengæld er det kun C-3PO, R2-D2, og Darth Vader der visuelt ligner karaktererne fra filmen. I denne udgave er scenen med, hvor Luke her møder hans barndoms ven Biggs Darklighter på Tatooine. En meget bemærkelsesværdig ting fra denne udgave er da Sandpeople møder Luke ude i ørkenen. Sandpeoplenes udseende er stereotypisk karikeret og de ligner farlige afrikanske sorte der er taget ud af en tegneserie fra 1940érne.

Chewbacca er helt forfærdelig og han ligner endnu engang en abe der går med seler for at kunne holde bukserne oppe.

Tegnestilen er meget psykedelisk og måden den er tegnet på får enden på historien til minde om en LSD drøm. Formatet er også i denne udgave i traditionelt ”lianhuanhua” format.

Forsiden er igen lidt af et mysterium. I forgrunden står en person med ryggen til der med lidt god vilje kunne være Darth Vader overfor noget ternet noget. I højre hjørne ses halvdelen af en blond kvindes hoved og hvem denne person er, må guderne vide? I det modsatte hjørne er afbilledet et rumskib der minder om Jens Lyns rumskip på vej mod planeten Mongo.

 

Den sjette tegnserieudgave af A New Hope (figur N) adskiller sig fra de tidligere fem udgaver ved at være anderledes i formatet. Denne udgave er noget større og er næsten på størrelse med en moderne amerikansk tegneserie blot med det tvist at den ligger ned. Billede opbygningen er også anderledes end de to forrige udgaver. Her har kunstneren forsøgt med traditionelt billede opbygning som vi gør det i vesten. Hver side indeholder konsekvent 5 billeder der dog er beskåret forskelligt fra side til side. Det virker meget stift og flowet er noget primitivt. Tegningerne er udført meget dårligt og hovedpersonerne ændre udseende fra side til side. Et lille kuriosum er, at i slutscenen får Chewbacca tildelt et helt billede hvor han får overrakt hans medalje modsat filmen hvor han aldrig modtog en. Måske faldt det den kinesiske socialistiske fællesskabsfølelse for brystet, at Chewbacca aldrig fik en medalje for hans heltemod. Det fremgår ikke af tegneserien hvem der har skrevet historien, ej heller hvem der har tegnet den.

 

Fra 1982 er der kendskab til hele tre forskellige tegneserie versioner af Empire Strikes Back og alle er i traditionelt ”lianhuanhua” format. Den første tegneserieudgave (figur G) der blev udgivet er lavet af de samme folk som den første version af A New Hope (figur A). Igen er tegneserien lavet efter samme koncept hvor historien følges ret tæt mens tegningerne er helt ude i skoven ift. filmen. Tegningerne er sådanset flotte men de har ikke ret meget med filmen at gøre. Mystisk nok har denne udgave brugt filmplakaten som forside som den eneste af alle de kinesiske tegnerserier.

 

Den anden tegneserieudgave af Empire Strikes Back (figur H) hedder ”Tai Kong Di Guo” og er skrevet af nogle andre folk som jeg ikke kan læse navnene på. Her har kunsterne tydeligvis haft adgang til den officielle tegneserieudgave af filmen af Archie Goodwin og Al Williamson. Williamson´s streg er til at genkende mange steder med der er tale om andet end blot en kopiering af hans billider. Der er tilføjet andre positurer og vinkler på de fleste billeder der er meget anderledes end Williamson´s. Samtidig må der være tale om en tidlig udgave af Williamsons tegneserie da Yoda blev omtegnet i Williamson´s 2. udgave så han lignede den Yoda vi kender fra filmen. I den kinesiske ”lianhuanhua” udgave ser Yoda ud som i Williamson´s 1. udgave.

Tegningerne i denne ”lianhuanhua” udgave af Empire Strikes Back er meget flotte og veludførte og hvis man er fan af Al Williamson´s Star Wars look så fremstår dette mere som en hyldest end blot en kopiering. Tegningerne er meget stemningsfyldte og flotte.

 

Den tredje og sidste kinesiske udgave (figur I) af The Empire Strikes Back blev udgivet i 1989. Tegningerne i denne udgave er lavet af personer der har haft adgang til materiale fra den første Star Wars film; A New Hope. Både prinsesse Leia og Luke er konsekvent tegnet iført deres tøj fra den første film gennem hele tegneserien. Historien følger i det store hele filmen bortset fra at Han Solo bliver dræbt i begyndelsen af tegneserien og Luke overtager hans rolle i resten af historien. Luke redder sig selv efter hans møde med en Wampa og flygter fra Hoth i Millennium Falcon sammen med Leia og sammen håndterer de rumsneglen og Imperiet. Dagobah bliver aldrig besøgt og Boba Fett optræder aldrig i denne udgave.

 

Der er indtil nu kun fundet en kinesisk tegneserieudgave af Return of the Jedi (figur N) og denne er fra 1989. Denne udgave adskiller sig fra også ved at være anderledes i formatet. Lige som den sjette udgave af A New Hope er denne udgave er noget større og er næsten på størrelse med en moderne amerikansk tegneserie. Også her har kunstneren forsøgt med traditionelt vestlig billedeopbygning. Tegningerne er også i denne udgave udført meget dårligt og igen ændre hovedpersonerne udseende fra billede til billede.

En ting der adskiller denne udgave fra alle andre kinesiske Star Wars tegneserier, er at denne udgave er i farver. Farverne er så dårligt udført, at det ligner en børnetegning som er lavet hjemme på køkkenbordet efter skole. Historien følger i denne udgave også filmen ganske tæt. Det fremgår heller ikke af i denne udgave af tegneserien hvem der har skrevet og tegnet historien.

 

Dertil er der yderligt lavet mindst tre traditionelle Star Wars ”lianhuanhua”. Alle tre tegneserier blev udgivet i 1983 og alle historierne er hentet fra Russ Mannings avisstriber. I de tre tegneserier er der tale om gentegninger af avisstriberne fra slut 1970ér og begyndelsen af 1980érne. Årsagen til at de ligefrem blev gentegnet og ikke blot kopieret direkte er formentligt at avisstriberne ikke passede til det traditionelle ”lianhuanhua” format.

 

De to første tegneserier (figur J og K) følger Russ Manning´s streg meget tæt og kun ved nærmere inspektion bliver forskellene synlige. Den sidste tegneserie (figur L) er til gengæld tegnet meget groft og ligner næsten ikke Russ Manning´s let genkendelige stil. Midt undervejs i tegneserien ser det ud som om at der skiftes tegner da stilen ændrer sig markant. Fælles for de tre ”Manning” udgaver er at de alle kun har et billede pr. side og at der både er talebobler med tekst i og at der også er tekst udenfor billedet.

 

Den første ”Manning-Lianhuanhua” (figur J) indeholder to søndagsavisstribe historier der ikke tidligere er genoptrykt på engelsk siden de kørte i aviserne. Den ene af disse historier er The Constancia Affair og den anden er The Kashyyyk Depths (denne har aldrig haft et officielt navn men kun en fantitel). Begge historier er gentegnet i en meget tro stil der dog er noget mere minimalistisk end Russ Mannings.

 

I den anden ”Manning-Lianhuanhua” (figur K) er der kun en historie; nemlig The Second Kessel Run avisstriben. Forsiden er med Darth Vader og en ukendt rødhåret dame der intet har med historien at gøre. Hvem denne dame er vides ikke, da den unge dame der kaster hendes kærlighed på Luke i historien er blond. En anden mystisk ting ved forsiden er, at man har valgt at bruge Buck Rogers Starfighter fra tv serien Buck Rogers in the 25th Century fra 1979.

 

Den tredje og sidste ”Manning-Lianhuanhua” (figur L) indeholder også kun en daglig avisstribe historie. I denne tegneserie er der tale om Manning´s Bring Me The Children. Forsiden har denne gang kun rumskibe, ingen personer og igen er ingen af rumskibene fra Star Wars. Ligeledes er denne historie en gentegning Manning´s daglige avisstriber.

 

Alt i alt er der kendskab til 14 forskellige kinesiske Star Wars bootlegs tegneserier. Dermed er det ikke sagt at der ikke findes flere, der endnu ikke har fundet deres vej til den vestlige verden. Det er lidt bemærkelsesværdigt, hvis det skulle vise sig at der kun er udgivet en udgave af filmen Return of the Jedi, når man tænker på hvor mange forskellige udgaver der er lavet af de to tidligere film. Samtidig er det ganske sandsynligt at resten af Russ Mannings avisstriber også er udgivet i Kina.

 

Fremtiden vil vise om der er lavet andre udgaver som endnu ikke er opdaget især når man tænker på, at der nu er kendskab til 14 forskellige udgivelser og på hvor kort tid der er gået siden Maggie Greene i maj 2014 opdagede den første Star Wars ”lianhuanhua”; ”Xing Qiu Da Zhan”.