søndag den 14. februar 2016

Avisstriber - del 5



I 1978 da der skulle udgives en Star Wars avisstribe valgte George Lucas og Charles Lippincott, der var markedsføringschefen på den første Star Wars film, at kontakte Al Williamson for at få ham til at tage opgaven. Al Williamson nåede at tegne to ugers avisstriber. Årsagen til at Williamson ikke fik jobbet er der forskellige udlægninger af. Den officielle historie har altid heddet, at Williamson var travlt beskæftiget med hans daglige avisstribe; Agent X-9.


Sidste år bragte Charles Lippincott en lidt anden version af historien via hans Facebook side. Her fortalte han:
”Da vi skulle sælge vores ide om en daglig avisstribe overfor LA Times, var det vores ide at bruge Al Williamson. Al tegnede 2 ugers striber til vores præsentation som George og jeg tog med til LA Times. På daværende tidspunkt var vi ikke klar over, at Times havde allerede besluttet sig for, at bruge Russ Manning da han allerede var deres in-house tegner. Det var lidt pinligt at gå tilbage til Al for, at fortælle ham at Times ønskede ikke at bruge ham. Det er ikke noget, man ønsker at fortælle en kunstner, efter at de har brugt to uger af deres tid til at færdiggøre en avisstribe til for at få jobbet, men Al var, som sædvanlig, en utrolig professionel og løftede ikke et bryn.”

Star Wars fans fik ikke Al Williamsons avisstriber, at se før engang i 1983 i James Van Hise's biografibog "The Art of Al Williamson". I denne bog er et genoptryk af de 12 Star Wars avisstriber som Al Williamson havde tegnet.
"The Art of Al Williamson".

Siden denne bogudgivelse har fans spekuleret over hvor de originale avisstriber blev af. Det første clue kom for et par år siden da Lucasfilm viste et billede fra George Lucas og Charles Lippincott´s kontor, hvor man på væggen kan se avisstriberne hænge ved siden af en masse Star Wars merchandise. Billedet blev udgivet i forbindelse mad et gammelt BBC interview med Carrie Fisher om den kommende film ”Empire Strikes Back”. Altså må billedet være fra omkring 1980.

Bemærk avisstriberne på væggen i baggrunden. Billedet er taget under et interview med Carrie Fisher på Lucas og Lippincott´s kontor.


Tidligere i 2015 skrev Charles Lippincott endnu en Facebook post hvor han viser billeder af de originale avisstriber fra hans private gemmer og skriver:
”Al gav den første uges avisstriber til George, og den anden uge til mig.”


Senere i samme tråd forsætter han:
”Jeg har fået fortalt, at George har fået hans avisstriber indrammet og at de hænger på væggen i hans dagligstue, men jeg ved det ikke med sikkerhed for han har aldrig inviteret mig hjem”.


Al Williamson i hans tegnestudio.

Da den nu afdøde Russ Manning måtte forlade arbejdet med avisstriberne på grund af hans dårlige helbred, fik Al Williamson jobbet. William havde dog andre forpligtelser han skulle færdiggøre inden han kunne påtage sig jobbet.

Nedenfor kan ses billederne fra Charles Lippincott´s samling af de originale avisstriber og billedet fra Lucasfilm med Carrie Fisher. Et genoptryk af selve avisstriberne fra bogen "The Art of Al Williamson" kan også ses. Som en lillebonus har jeg også uploaded selve interviewet med Carrie Fisher.

Original side fra Charles Lippincott´s private gemmer.

Closeup af en af Charles Lippincott´s originale sider der aldrig blev udgivet.







Ingen kommentarer:

Send en kommentar