Avisstriber - del 6

Fra klassisk avisstribe til Classic Star Wars

Dette er historien om hvordan forlaget Dark Horse fik omarbejdet de klassiske avisstriber til tegneserier i traditionel forstand. Dette arbejde blev så omfattende et arbejde, som medarbejderne på forlaget aldrig havde forstillet sig og nye arbejdsmetoder måtte opfindes.  Arbejdet blev påbegyndt allerede i 1991, kort efter at Dark Hores havde indgået en licensaftale med Lucasfilm om at udgive Star Wars tegneserier. Dark Horse havde salgssucces med Dark Empire og nu gjaldt det om at holde momentum. På Dark Horse håbede man, at dette blev den første serie af mange under titlen ”Classic Star Wars”. Hvad folkene bag kun havde turde håbe på, viste sig at holde stik. Arbejdet med Al Williamson og Archie Goodwins avisstriber blev kun begyndelsen og senere fulgte flere serier.


Den oprindelige avisstribe fra den 11. juli 1982.

Dark Horse valgte at starte ud med Williamson og Goodwins avisstriber, der blev bragt i aviserne hver dag fra 1980 til 1983. Deres arbejde blev det længste samarbejde i Star Wars tegneserie sammenhæng. Der var tale om et meget delikat arbejde som mange fans havde en holdning til og en mening om. Fans verden over var vokset op med de klassiske avisstriber og avisstriberne var forbundet med mange følelser. Det er ikke atypisk, at man kan læse om fans der fortæller, at de hver dag skyndte sig hjem fra skole for at læse dagens avisstribe. Og bagefter udklippes avisstriben og klistres ind i et skolehæfte. I virkeligheden laver mange fans deres helt egen tegneserieudgave af avisstriberne. Et arbejde der faktisk, på mange måder, kom til at ligne de arbejdsprocesser som Dark Horse kom til at genopfinde.

I 1990 havde forlaget Russ Cochran Publishing udgivet alle Williamsons og Goodwins avisstriber i et trebindsværk. Værket genoptrykte alle avisstriberne ubearbejdet og uredigeret fra fotostaterne i deres oprindelige sort/hvide format.


Side 254 bind 2 fra Russ Cochran Publishing.

Tankerne bag Classic Star Wars konceptet var, at ombygge avisstriberne til et ”rigtigt” tegneserie format i farve, uden at ændre betydeligt ved det originale materiale.
Ombygningen skulle ske på en måde så man kunne læse alle panelerne som en lang kontinuerlig historie, uden gentagne paneler og dialoger i talebobler. Samtidig skulle alle paneler tilpasses størrelsesmæssigt til en almindelig tegneserie side. Det var nemmere sagt end gjort. Standard dimensionerne på de originale tegninger, passede ikke sådan lige ind i et traditionelt tegneserieformat. Et af målene var at være så tro mod de originale tegninger som over hovedet muligt. Til alt held havde Al Williamson beholdt alle originale avisstriber og han udlånte glædeligt de originale materialer til Dark Horse. Han var også villig til at lave nye forsider til tegneserierne og han deltog gerne i at omtegne dele og lave enkelte nye paneler når behovet opstod undervejs i processen.

Processen med at producerer Classic Star Wars var en meget unik proces for Dark Horse. Normalt når en ny tegneserie skal produceres, ansættes talentfulde folk som manuskriptforfattere, tegnere, rentegnere og farvelæggere. Et manuskript bliver forfattet, som tegneren bruger til at tegne ud fra og rentegneren rentegner, tegnerens tegninger som så bliver farvelagt af farvelæggeren. Derefter bliver tegneserien tekstet og dialog bliver tilføjet sammen med lydeffekter. Det hele bliver herefter sendt tilbage til redaktøren der retter fejl eller laver de ændringer der kunne være behov for. Herefter sendes tegneserien til trykkeriet og bliver sat i produktion.


Anina Bennetts layout side.

Classic Star Wars viste sig hurtigt at være noget af en redigerings udfordring, dette til trods for at alle tegninger var tegnet og historien var skrevet. Valget af redaktør til denne udfordring faldt på Anina Bennett, der allerede var kendt for at forfatte Aliens historier for Dark Horse. Bennett indså hurtigt, at der var behov for at udvikle en ny metode til ombygningen af avisstriberne. Det var vigtigt at få skabt et system der kunne skabe klarhed over alle processer, så de kunne håndteres og give mening i en ny tegneserie udgave bestående af 10 år gamle avisstriber.

Processen begyndte med at redaktøren gennemgik alle avisstriber enkeltvis både de daglige– og søndagsavisstriber. Til dette brugte Bennett, Russ Cochran udgaverne og ved gennemgangen kunne hun hurtig konstaterer, hvor der var dobbelte paneler og dialog eller hvor der var brug for nye tegninger. Den måde en avisstribe er opbygget på, gør det meget svært at ombygge til en traditionel tegneserie. Avisstriber er konstrueret således at nye læsere, eller hvis en læser misser en dag eller to stadig, kan følge med og derfor er der mange gentagelser hver uge i både de daglige– og søndagsavisstriberne. Hele sider fra Russ Cochran udgaverne blev kopieret og brugt som reference til layoutet i ombygningsprocessen til Classic Star Wars.

Hvert panel fra Russ Cochran blev herefter omkonfigureret og nummereret til en midlertidig tegneserieside. Hvor hvert panel skulle være placeret, blev bestemt ud fra en tal- og bogstavs kombination hvor f.eks. ”1B” henviste til andet panel på side 1, ”3E” henviste til femte panel på side 3 osv. Samtidig tilføjede Bennett små instruktioner hvor der f.eks. ikke var tegninger, hvor der skulle tilføjes nye tegninger, en tegning skulle trimmes eller hvis noget skulle fjernes på en tegning. Især blev det en udfordring at fjerne datopåtegning, copyrights og akkrediteringsboks som var på hver eneste avisstribe. I flere tilfælde skulle der laves så store ændringer med f.eks., at talebobler blev sammenlagte og nye tegninger, at Bennett var nød til at lave en slags mock-up af de nye sider så Williamson kunne se meningen med de nye tegninger eller tilføjelser. Efterhånden som omkonfigureringen af siderne faldt på plads, blev der udarbejdet små oversigtssider af hele Classic Star Wars tegneserien som kunne vise placering og størrelse af paneler.


Den færdige side fra Classic Star Wars #10.

Goodwin og Williamsons lavede gennem årene 10 historier der efterfulgte hinanden men med forskellige antal avisstriber. På grund af det normale sideantal på 32 siden, var Dark Horse nød til at opdele hver historie i to numre. Dette kom til at betyde, at der skulle laves 20 numre af Classic Star Wars serien. For ikke at få skabt for mange cliffhanger slutninger, på historierne i hver tegneserie, var Dark Horse nødt til at variere sidetallet en smule mellem 24 til 32 sider pr. tegneserie.

På dette tidspunkt i processen overgik opgaverne fra Bennett, med ombygningen, til de layoutere der skulle digitalt op- eller nedskalere de gamle tegninger så de passede til det traditionelle tegneserieformat. Layouterene måtte meget omhyggeligt følge Bennetts instruktioner på mock-up siderne, så de kunne fjerne eller tilføje tegninger eller talebobler, tilføje nye tekster og rette fejl. Til dette brugte de fotostater som Williamson havde leveret og lavet af hans originale tegninger. Efterfølgende blev alle tegninger overført i fuld størrelse til tegneserie karton.

Originale forside af Al Williamson, farvelagte forside og den endelige side af Classic Star Wars #3.

Efter at layoutere var færdige, kom siderne tilbage til Bennet, som tjekkede for fejl og yderlig redigering. Herefter noterede Bennett små instrukser til Williamson for at vise hvor og hvad der skulle laves.

Derefter blev de nye sider sendt til Williamson som skulle lave de nye tegninger eller tilføjelser til de allerede eksisterende tegninger. Dette gjorde Williamson desværre kun til og med de første fem numre af Classic Star Wars serien, herefter blev det hans lærling, Allen Nunis, der overtog resten af serien. Da Williamson var færdig og havde returneret de nye sider til Dark Horse, kunne den sidste del af processen begynde med de ”nye” ombyggede sort/hvide sider. Endnu engang blev det Bennetts tur til det sidste tjek for fejl og problemer. Herefter bliver siderne scannet ind på en computer og gjort klar til farvelægning.



Steve Buccellatos farvelægningsside med farvekoder.

Kopier af siderne blev sendt til farvelæggeren Steve Buccellato, der farvelagde alle siderne i hånden og påskrev farvekoder ud fra hver farve han brugte. Buccellato sendte herefter de farvelagte sider med koder tilbage til Dark Horse for at disse kunne blive farvelagt på computeren. Ud fra koderne kunne farvelægningsteamet se hvilke farve der skulle bruges til at lave produktionspladerne. Produktionspladerne var en slags plastikfilm på størrelse med en almindlig tegneserie side. Hver plastikfilm bestod af fire forskellige produktionsplader, en i hver af de primære farver (Magenta, Cyan, Gul) og en til kontrasten sort. Disse plader blev sendt til trykkeriet og brugt til at trykke den færdige tegneserie.

Da serien udkom solgte den så enormt godt, at Dark Horse valgte at Williamson og Goodwins avisstriber ikke skulle blive de sidste der blev udgivet af forlaget. Næsten alle avisstriber blev udgivet i løbet af de kommende år under titlen Classic Star Wars. Mere om de der blev udgivet og om dem der mangler i en anden blog på et senere tidspunkt.


Classic Star Wars #10.