lørdag den 20. februar 2016

Star Wars: The Force Awakens tegneserieudgave


Det er lige blevet annonceret at forlaget Marvel vil udgive en tegneserie udgave af den nyeste Star Wars film: ”Star Wars: The Force Awakens”. Tegneserien vil komme i fem numre og vil blive skrevet af Chuck Wendig og tegnet af Luke Ross.

Dette er et stort brud med en gammel Star Wars tradition der begyndte for næsten 40 år siden og har forsat indtil Disney overtog Star Wars fra George Lucas. Den første Star Wars tegneserie udkom allerede den 12. april 1977, altså over en måned før Star Wars: A New Hope fik premierer i biograferne. Denne tradition grundlage Marvel selv dengang og forsatte med de to næste film; Empire Strikes Back og Return of the Jedi i begyndelsen af 1980´erne. Senere da forlaget Dark Horse overtog licensen, til at udgive Star Wars tegneserier, fulgte de traditionen med filmudgaverne af Episode 1, 2 og 3.


De første tegninger af karaktererne fra den kommende serie. 

Det har undret fans verden over, hvorfor Marvel, eller Disney har brudt med denne tradition. Der bliver spekuleret i, at handlingen i The Force Awakens for enhver pris skulle komme som et chok for biograf publikummet, og derfor ville Disney ikke risikerer at plottet blev kendt før filmen. Dette modsiges dog af andre der argumenterer med, at tegneserien blot kunne blive udgivet samtidig med filmen og ikke et halvt år efter og dermed kunne plottet ikke afsløres.


Forfatteren Chuck Wendig er ikke ukendt i Star Wars sammenhæng. I 2015 forfattede han romanen "Star Wars: Aftermath." Luke Ross, der er en kendt Marvel veteran, har tidligere lavet et par Star Wars titler for Dark Horse. I 2005 lavede han ”Star Wars: Republic #78: Loyalties” og i 2007 tegnede han ”Star Wars: Rebellion #8: The Ahakista Gambit”. Ross er heller ikke uvant med tegneserieudgaver af film da det var ham der tegnede ”Indiana Jones and the Kingdom of the Crystal Skull” i 2008.



Luke Ross er fra Brasilien og hans dåbsnavn er i virkeligheden Luciano Queiros. Ross begyndte at arbejde for Marvel allerede i begyndelsen af 1990´erne. Han er mest kendt for sit arbejde på titler som: Spectacular Spider-Man for Marvel, Jonah Hex for DC og Samurai: Heaven and Earth for Dark Horse. Siden 2008 har Luke Ross udelukkende arbejdet for Marvel på titler som Captain America, Avengers, Amazing Spider-Man, Dark Tower: The Gunslinger, Secret Avengers og Iron Man.


Til tegneserie websitet CBR fortæller, redaktøren på den kommende Star Wars udgave af filmen, Jordan D. White at: ”The Force Awakens slog benene fuldstændig væk under os første gang vi så den og vi kunne næsten ikke vente med at komme til at lege med disse nye fantastiske karakterer”. Han forsætter: "Nu har vi fået muligheden for at få dem ned på papir i tegneserieudgaven af filmen som vi er vilde med! Vi er alle fans, så det er med ren kærlighed vi kommer til at bringe dem til live i vores tegneserie”.


Tegneserie udgaven af ”Star Wars: The Force Awakens” vil få en følgeserie der kommer til at hedde: "Star Wars: Poe Dameron" der handler om Poe Dameron i tiden op til filmen.
Marvels "Star Wars: The Force Awakens" tegneserieudgave starter i juni 2016.


”Star Wars: Republic #78: Loyalties” fra Dark Horse i 2005. Senere udgivet af Marvel som en del af Legends serien.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar